mindre velfærd gi mindre frihed

Her kommer lige et lille indlæg til velfærdsdebatten fra et Australsk udgangspunkt. Før jeg begynder vil jeg gerne indrømme, at jeg skriver med en del ubekendte, da jeg langt fra er inde i det Australske system. Men jeg synes stadig der er nogle gode pointer, vi også kan bruge i den danske debat.

En dag i sidste uge sad vi og så et program ala aften showet. I det var der en historie om, at daginstitutioner var så dyre, at det bedre kunne betale sig for en familie, at lade den ene forældre ( kvinden), blive hjemmegående og passe børnene. Det fik mig til at tænke på en serie Politiken kørte under navnet de blå feminister. I en af artiklerne argumentere Paaske Hjort for de traditionelle kønroller, hun siger ...Og hvis man satte skatteprocenten ned, ville det blive nemmere at leve for én indtægt, hvilket ville få flere kvinder til at gå hjemme og passe deres børn.

Det er jo sådan set det der sker i Australien, her er skatteprocenten lavere end i Danmark, til gengæld er deres velfærds ydelser dyre. Det betyder at kvinderne bliver nød til blive hjemme fordi det ikke kan betale sig, at få sine børn passet, i forhold til hvad hun ville tjene ved at arbejde. Det har intet med et valg at gøre, det er en nødvendighed.

Ydermere faldt jeg idag over denne her artikel, http://www.theaustralian.com.au/national-affairs/mothers-on-the-poverty-line-resort-to-adoption/story-fn59niix-1226152281125. Som i korte træk handler om, at visse enlige mødre er så fattige at de er nød til at bortadoptere deres børn. Sarah McLean som bliver interviewet i artiklen siger, I had to choose between staying in an unhappy marriage or living on the poverty line and it's really, really hard.

Hvis jeg skal være helt ærlig, ser det for mig ud, som om at manglen på ordenligt velfærd tvinger kvinderne tilbage (hvis de altså har været ude af dem) i patriarkalske familiemønstre.

For at vende den om kan man sige, at mere velfærd gi' større frihed!

Lige nu sidder jeg i min sofa, efter en rigtig dejlig dag på arbejde, med en kop kaffe og en salgs kage med chokolade uden om mousse og kiks. Ideen med den er af man bider et hjørne af i hver ende også suger man sin kaffe op igennem indtil den bliver til en lækkerheds smat i ens mund, yoummy.

Den sidste uge er fløjet af sted, med masser af spændende ting. Brisebane festivalen bliver skudt igang med the Brisbane fire, som er fyrværkerig ud over floden. Jeg blev hentet kl 14 af en af mine kollegaer, så fandt vi et godt sted ved floden. På det tidspunkt var der allerede ved at være godt fyldt. Derefter holder man picnic, spiller kort, griller og drikker øl. Der kommer jagerfly og laver opvisning mens man venter og kl. 19 startet fyrværkeriet. Det er rigtig flot fra bygninger og fra midten af floden og ned langs hele floden. Efter fyrværkeriet går de fleste hjem, men vi blev hængende lidt og kaste rundt med en af de der mærkelig rugby bolde. Den ente selvfølgelig i floden, og Dave (en anden kollega), synes at han skulle ned og hente den. I kender jo mit forhold til fulde mennesker og vand, så jeg var ikke glad for det. Men heldigvis skete der ikke andet end han bukser gik i stykker. Bagefter to en gruppe af os hjem til ham, og det udviklet sig til whisky drikning og fællessang. Mest Australske sange så jeg måtte holde mig til whiskyen:) Jeg tog med Lisa hjem, hilste på hendes kæreste og bofælle, og sov der så jeg kunne tage toget hjem næste morgen.

Mandag tog Lisa og jeg til funk koncert, med en 75 årig sanger ved navn Syl Johnson. Det var en super fed koncert, hvor der kom en dværg stand up komiker i pausen og lavet masser af utrolig grove, men utrolig sjove sex jokes. Midt en anden halvdel af koncerten forsvandt Syl pludselig og kom ikke tilbage. Men der kom en ind og sagde at vi have brugt ham op og han ikke kunne mere. Jeg håber ikke det er alvorligt, men han gav den også virkelig gas da han var på scene.

Onsdag startet Brisebane forfatter festival og jeg lagde ud med en oplæsning arrangement i Paddington. Det var i min stam boghandle/cafe og ude i deres have som er fyldt med palmer var stillet op med fakler, stole og gratis champagne. kl var ikke mere end 18, men på det tidspunkt er det mørkt her, så over os var en natte himle fyldt med stjerner, det var meget eksotisk.

20.30 blev jeg hentet af Kaya og Katie som kørte os til hallen hvor vi spiller høvdingebold. Vi sku spille mod et hold som tog sig selv meget alvorlig (hvordan man end gør det når man spiller høvdinge boldt), og vi tabte selvfølgelig også. Efterfølgende mødes vi med nogle fra det hold vi spille mod i sidste uge på en bar som hedder Normady. Også sad vi der i vore træning tøj og fik en øl, det viste sig til at en af spillerne på deres hold også var dansker, vi er åbenbart alle steder.

Torsdag var jeg på det danske konsulat og stemme sammen med Julie (som også er studerende på min skole) og hendes bofælle Karen. Bagefter tog jeg ind på stat biblioteket til digt oplæsning og lur mig om der ikke var gratis hvidvin sushi her. Her mødte jeg en flik dame som jeg faldt i snak med, hun var oprindelig fra tysklang, men har boet i Brisebane i mere en 30 år. Så vi sad og pimpet hvidvin og jeg hørte om hende søn som blev nummer to i Australia got talent 2009.

Fradag var der en forsinket, velkommen til de danske studerende ting, hvor folk sku have typiske australske mad med. En ting som er meget Australske er Vegemite, som er mørkt salt smørelse man putter på brød, det er vidst nok lavet af resterne efter øl brygning. Ihvertfald sagde alle at det kunne vi helt sikkert ikke lide fordi det skulle man være vokset op med. Til arrengemente have Traver lavet Vegemite pizza, som var bunde med smør og vegemite også ost ovenpå. Og jeg ved ikke om det var osten eller fordi jeg forventet noget meget slemt, men så dårligt synes jeg ikke det smagte og jeg spiste da to stykker.

Verdens mesterskaberne i rugby er lige starte i New Zealand, så jeg brugte aften i kælderen sammen med drengene på at drikke øl og se rugby. Jeg har næste forstået reglerne, men så igen måske ikke. Det var i hvert fald sjovt.

Lørdag tog jeg igen ud på stat biblioteket til forfatter festival og hørte forskellige foredrag. Et af dem hed morderne opdagelsesrejsende og var tre forfatter der talte om at skrive bøger om at rejse. Det var underholdene og gav en blod på tanden til at rejse mere. En ekstra bonus var at en af forfatterne også er tv vært på en populært program hernede som hedder vores generation. Så nu har jeg også mødt en lokal kendis.

Søndag kørte Will, Johan og jeg ud til the sunshine coast og tilbragte dage på stranden, med at spille bold, lege i bølger, læse bøger og alt det andet man gør på stranden. Vi kørte hjem i mens solen gik ned og man kunne se bjergende i horisonten, det var helt utrolig smukt.

Nu tror jeg vil smutte hen til komfuret og bikse nogle pandekager sammen:)

Bush Dance på min skole

Julie er også studerende på min skole og hun har sin kæreste med

flere billeder fra Paddington

Min ven Will skal flytte ind i højhuset når det er færdigt.

Min Hyggelige naboby

Botanisk Have

Jamen dog hvor tiden dog flyver, og jeg føler jo næsten at jeg er sammen med jer et par gange om ugen på grund af det der skype:)

Her går det godt, det er ved blive rigtig varmt, i dag var det 25 grader. Selvom det er dejligt ville jeg gerne være hjemme lige nu og give en hånd med valgkampen, så vi kan få renset ud.

Her nede går det ikke videre godt for Labor regeringen, de prøver at indføre en Carbon tax (kuldstof skat) og det falder ikke i god jord hos den Australske befolkning. Jeg synes ellers det er en god ide, men man skal ikke prøve at diskutere det med dem. Udover det har de en grim sag med en politiker ved navn Craig Thomsen som er anklaget for at have købt prostitueret med statens penge. Men premiereminister Julia Gillard bliver ved med at bakke ham op og det er nærmeste det eneste alle aviserne skriver om.

Nå, men ellers går det godt i søndags var jeg på Gallery of moden art og ude og gå i West End, som er en rigtig fed del af byen, med mange gode butikker og cafeer. Jeg tilbragte næsten en time i en bogbutik uden af købe noget, bøger er ikke billige her. Hvis jeg skal være ærlig er der ikke noget som er billigt, men jeg overlever. Der var godt gang i byen igår, for her går man ud og drikker eftermiddags øl om søndagen og ydermere blev der spillet en eller anden stor rugby kamp på Suncup stadium, som ligger tæt på hvor jeg bor, og Australier elsker sport.

I morgen skal jeg til bush dance på mit arbejde, hvilke er noget med nogle ude fra prærien som kommer og spiller og jeg forstiller der vil være line dance, så det skal nok blive spænende.

Jeg glæder mig til, at følge med i valgkampen selvom det bliver på afstand.

Godt jeg ikke går med skridttæller

Brisebane har faktisk fint offentlig transport og det er jo godt for sådan en som mig som ikke har en bil eller et kørekort. Men hvis man har en bil eller er sammen med nogle som har en bil, så bruger man den.

Lad mig illustrere med at fortælle om igår, hvor jeg var ude med nogle venner.

Der var helligdag eller folkefridag i Australien, og vi havde aftalte at vi skulle spise frokost og i biografen.

Først køre vi hjemmefra og hen til spise stedet, og parkere lige ude foran.

Derefter kørte vi til biografen, som også ligger inde i byen.

Da vi havde set filmen, kørte vi til en poolhal og derefter kørte vi hjem.

Efter sådan en hård eftermiddag, er det nødvendigt at slappe af. Og da vi endelig kunne tage os sammen til, at beslutte os for at spise pizza til aftenmad, kørte vi til pizzahot.

Bestiller vores pizza og kørte de 200 meter til seven eleven købte noget sodavand der og kørte de 200 meter tilbage til pizzahot, hentede vores pizza også kørte vi hjem.

Det er meget uvant for mig at køre så meget i bil, men man vender sig hurtigt til det.

Mest af alt holder jeg af hverdagen

Det er helt utroligt så hurtigt det følelse, som hverdag når man går på arbejde.

Jeg stå op kl 7 om morgen og tager farmors strikket sokker på, det er nemlig ret koldt her om natten da der ikke er nogle skyer til at holde på varmen. Jeg går i bad, går ud og laver havregrød og smøre madpakket. Jeg møder for det mest en af drengene i gange, de fleste af dem arbejder i Brisebane så de har skjorte, jakke og mappe under armen. Efter at have hørt midnats radioavisen på P1, tager jeg afsted. Jeg gå op af Jubilee Terrance, til højre af Arthur Terrance igennem en lille park også er jeg ved skolen, det tager cirka 30 min.

På skolen har jeg forskellige grupper med forskellige børn, jeg kan ikke skrive så meget om børnene pga. tavshedspligten, men åhhh de er skønne. Kl 11 er der morning tea, og kl 13 er det frokost.

Kl. 15 har jeg fri. I dag var der en af mine kollegaer, som jeg ikke engang havde hilst på endnu, som genkende mig på vejen hjem og tilbød mig et lift, har jeg nævnt hvor søde de er. Ellers går jeg hjem af Waterworks road og handler på vejen i Aldi.

Igår aftes kl 20 - 20.30 var alle drengene hjemme og vi sad oppe i "min" stue og sludret og folk spiste deres mad. En af dem var sød nok til at lade mig spise med på hans pizza. Jeg forstiller mig at det kunne blive en del af hverdagen:)

Men hvis jeg skal være helt ærlig er alt udenfor det ovenfor beskrevet stadig rimeligt crazy, så det er rart at have noget hverdag at holde mig til.

Fra landet hvor alting er omvendt

Her er så den første hilsen fra landet hvor alting er omvendt, Vinter er sommer, bilerne køre i den forkerte side ad vejen og solen står op på den forkerte side af jorden. Den første og den sidste ting vender man sig hurtigt til. Men det med bilerne er ikke så nemt, hver gang jeg skal over en vej står jeg og kigger den ene vej og den anden vej og den ene vej og den anden vej, ligesom Nanas klasse når de er på tur, bare for at være helt sikker. At det er lykkes mig at komme nogle steder er faktisk utroligt.

Nå, men for at starte fra begyndelsen, havde jeg lidt start problemer i Kastrup lufthavn, der var heldigvis meget familie og søde venner med til at hjælpe mig. Til dem vil jeg forresten gerne sige undskyld for at jeg ikke vente mig og vinket, men jeg var lidt ude af den.

Da jeg kom til Helsinki, skulle jeg igennem paskontrol og starte med at stille mig i en kæmpe lang kø, hvor der kun stod Asiater. Efter at have sneglet mig et stykke i den, ser jeg et skilt hvor der står EU borgere og en pil. Jeg hopper ud af køen og går hen til en maskine hvor man stikker sit pas i, går ind og stiller sig også scanner maskinen ens ansigt. Meget hurtigt, meget nemt.

Det lykkes mig ikke at sove på den 8 timers lange tur til Hong kong (Men jeg fik set en hel masse afsnit a ' How I meet you mother') eller i lufthavnen, så da jeg satte mig op i flyet til Brisebane knaldet jeg brikker før flyet lettet.

Jeg havde været lidt nervøs for sikkerheds kontrollen i Australien, men der var ingen problemer og en time efter jeg var landet, stod jeg ved 158A Jubilee Terrance, kl cirka 24 lokal tid. Jeg blev lukket ind af David og Christian som lavet en kop te til mig og vi sludret lidt, men jeg var helt færdig så 20 min senere lå jeg i min seng og sov dejligt.

Christian havde taget det på sig, at jeg skulle vindet over jetlaget, så han vækket mig kl. 9 med kaffe. Og bagefter tog han mig med ud til et shopping center, han sagde godt nok, at det vist var lidt langt og vi ku tage bussen, men jeg insisteret på at jeg sagtens kunne gå. Det var så halvanden times gang i det som åbenbart at brisebane mest bakke forstad, og når jeg siger bakker men jeg ikke som den "lille" stigning der er på Frederiksborgvej. I dag er mine ben og min røv helt utrolig ømme og jeg har mange vabler på fødderne. Nå, men efter en tur i Aldi og efter jeg havde hilst på Frank, som jeg bor hos, tog vi ind til Brisebane centrum, her hoppet vi på en city cap, som er små færger der sejler op og ned af den flod som løber gennem Brisebane centrum, det er faktisk en del af deres bussystem og man sejler med den på sin busbillet.

Vi kom hjem kl. 20 og der kunne jeg næsten ikke hænge sammen mere, men jeg holdt mig vågnet til kl 23 og vandt over jetlaget, sådan der.

I dag har jeg været ude på Red Hill hvor jeg skal arbejde og sige hej, de virket alle sammen rigtig søde, børn som voksne. Og jeg har allerede fået krammer, danset og talt med en masse af dem. Så jeg glæder mig rigtig meget til at starte imorgen.

Mit eneste problem lige nu er at alle vil have mig til at skrive en emergsy person, på mine papirer, og hvem skriver man på når man ikke kender nogle?

Nå ja, også har jeg flere gange stået og manglet en hullemaskine, man har jeg en... nej....

Nå jeg får min telefon op og køre skal jeg nok skrive mit nye nummer ud på face.

Det var det for nu mange kys herfra.