torsdag den 29. september 2011

mindre velfærd gi mindre frihed

Her kommer lige et lille indlæg til velfærdsdebatten fra et Australsk udgangspunkt. Før jeg begynder vil jeg gerne indrømme, at jeg skriver med en del ubekendte, da jeg langt fra er inde i det Australske system. Men jeg synes stadig der er nogle gode pointer, vi også kan bruge i den danske debat.

En dag i sidste uge sad vi og så et program ala aften showet. I det var der en historie om, at daginstitutioner var så dyre, at det bedre kunne betale sig for en familie, at lade den ene forældre ( kvinden), blive hjemmegående og passe børnene. Det fik mig til at tænke på en serie Politiken kørte under navnet de blå feminister. I en af artiklerne argumentere Paaske Hjort for de traditionelle kønroller, hun siger ...Og hvis man satte skatteprocenten ned, ville det blive nemmere at leve for én indtægt, hvilket ville få flere kvinder til at gå hjemme og passe deres børn.
Det er jo sådan set det der sker i Australien, her er skatteprocenten lavere end i Danmark, til gengæld er deres velfærds ydelser dyre. Det betyder at kvinderne bliver nød til blive hjemme fordi det ikke kan betale sig, at få sine børn passet, i forhold til hvad hun ville tjene ved at arbejde. Det har intet med et valg at gøre, det er en nødvendighed.

Ydermere faldt jeg idag over denne her artikel, http://www.theaustralian.com.au/national-affairs/mothers-on-the-poverty-line-resort-to-adoption/story-fn59niix-1226152281125. Som i korte træk handler om, at visse enlige mødre er så fattige at de er nød til at bortadoptere deres børn. Sarah McLean som bliver interviewet i artiklen siger, I had to choose between staying in an unhappy marriage or living on the poverty line and it's really, really hard.

Hvis jeg skal være helt ærlig, ser det for mig ud, som om at manglen på ordenligt velfærd tvinger kvinderne tilbage (hvis de altså har været ude af dem) i patriarkalske familiemønstre.

For at vende den om kan man sige, at mere velfærd gi' større frihed!

søndag den 11. september 2011

Lige nu sidder jeg i min sofa, efter en rigtig dejlig dag på arbejde, med en kop kaffe og en salgs kage med chokolade uden om mousse og kiks. Ideen med den er af man bider et hjørne af i hver ende også suger man sin kaffe op igennem indtil den bliver til en lækkerheds smat i ens mund, yoummy.

Den sidste uge er fløjet af sted, med masser af spændende ting. Brisebane festivalen bliver skudt igang med the Brisbane fire, som er fyrværkerig ud over floden. Jeg blev hentet kl 14 af en af mine kollegaer, så fandt vi et godt sted ved floden. På det tidspunkt var der allerede ved at være godt fyldt. Derefter holder man picnic, spiller kort, griller og drikker øl. Der kommer jagerfly og laver opvisning mens man venter og kl. 19 startet fyrværkeriet. Det er rigtig flot fra bygninger og fra midten af floden og ned langs hele floden. Efter fyrværkeriet går de fleste hjem, men vi blev hængende lidt og kaste rundt med en af de der mærkelig rugby bolde. Den ente selvfølgelig i floden, og Dave (en anden kollega), synes at han skulle ned og hente den. I kender jo mit forhold til fulde mennesker og vand, så jeg var ikke glad for det. Men heldigvis skete der ikke andet end han bukser gik i stykker. Bagefter to en gruppe af os hjem til ham, og det udviklet sig til whisky drikning og fællessang. Mest Australske sange så jeg måtte holde mig til whiskyen:) Jeg tog med Lisa hjem, hilste på hendes kæreste og bofælle, og sov der så jeg kunne tage toget hjem næste morgen.

Mandag tog Lisa og jeg til funk koncert, med en 75 årig sanger ved navn Syl Johnson. Det var en super fed koncert, hvor der kom en dværg stand up komiker i pausen og lavet masser af utrolig grove, men utrolig sjove sex jokes. Midt en anden halvdel af koncerten forsvandt Syl pludselig og kom ikke tilbage. Men der kom en ind og sagde at vi have brugt ham op og han ikke kunne mere. Jeg håber ikke det er alvorligt, men han gav den også virkelig gas da han var på scene.

Onsdag startet Brisebane forfatter festival og jeg lagde ud med en oplæsning arrangement i Paddington. Det var i min stam boghandle/cafe og ude i deres have som er fyldt med palmer var stillet op med fakler, stole og gratis champagne. kl var ikke mere end 18, men på det tidspunkt er det mørkt her, så over os var en natte himle fyldt med stjerner, det var meget eksotisk.
20.30 blev jeg hentet af Kaya og Katie som kørte os til hallen hvor vi spiller høvdingebold. Vi sku spille mod et hold som tog sig selv meget alvorlig (hvordan man end gør det når man spiller høvdinge boldt), og vi tabte selvfølgelig også. Efterfølgende mødes vi med nogle fra det hold vi spille mod i sidste uge på en bar som hedder Normady. Også sad vi der i vore træning tøj og fik en øl, det viste sig til at en af spillerne på deres hold også var dansker, vi er åbenbart alle steder.

Torsdag var jeg på det danske konsulat og stemme sammen med Julie (som også er studerende på min skole) og hendes bofælle Karen. Bagefter tog jeg ind på stat biblioteket til digt oplæsning og lur mig om der ikke var gratis hvidvin sushi her. Her mødte jeg en flik dame som jeg faldt i snak med, hun var oprindelig fra tysklang, men har boet i Brisebane i mere en 30 år. Så vi sad og pimpet hvidvin og jeg hørte om hende søn som blev nummer to i Australia got talent 2009.

Fradag var der en forsinket, velkommen til de danske studerende ting, hvor folk sku have typiske australske mad med. En ting som er meget Australske er Vegemite, som er mørkt salt smørelse man putter på brød, det er vidst nok lavet af resterne efter øl brygning. Ihvertfald sagde alle at det kunne vi helt sikkert ikke lide fordi det skulle man være vokset op med. Til arrengemente have Traver lavet Vegemite pizza, som var bunde med smør og vegemite også ost ovenpå. Og jeg ved ikke om det var osten eller fordi jeg forventet noget meget slemt, men så dårligt synes jeg ikke det smagte og jeg spiste da to stykker.
Verdens mesterskaberne i rugby er lige starte i New Zealand, så jeg brugte aften i kælderen sammen med drengene på at drikke øl og se rugby. Jeg har næste forstået reglerne, men så igen måske ikke. Det var i hvert fald sjovt.

Lørdag tog jeg igen ud på stat biblioteket til forfatter festival og hørte forskellige foredrag. Et af dem hed morderne opdagelsesrejsende og var tre forfatter der talte om at skrive bøger om at rejse. Det var underholdene og gav en blod på tanden til at rejse mere. En ekstra bonus var at en af forfatterne også er tv vært på en populært program hernede som hedder vores generation. Så nu har jeg også mødt en lokal kendis.

Søndag kørte Will, Johan og jeg ud til the sunshine coast og tilbragte dage på stranden, med at spille bold, lege i bølger, læse bøger og alt det andet man gør på stranden. Vi kørte hjem i mens solen gik ned og man kunne se bjergende i horisonten, det var helt utrolig smukt.

Nu tror jeg vil smutte hen til komfuret og bikse nogle pandekager sammen:)